Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2018
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 249,95 – Set til kr. 199,-
Andrup Vin
5 Stjerner – 95 Pts.


Der er relativt langt fra de klassiske, gammeldags og lidt støvede Barolo-vine til den moderne stil, hvor det hele bliver lidt nemmere at gå til, hvor syren er blødere og frugten mere markant. Sobrero Ciabot Tanasio er i dennne 2018-udgave i den moderne stil, hvor elegancen straks afslører sig selv, inden den bidske syre sætter ind. Ikke som et angreb mod smagsløgene, men derimod som små legesyge nip i tungekanten. Det giver et flot og lækkert modspil til frugten, og det får denne Barolo til at kravle stille og roligt opad på mit smagsbarometer, så den lægger sig et smukt sted, hvor der både er behagelig blødhed og mere udfordrende kanter.