Frankrig | Champagne Bobler | Pinot Noir, Chardonnay Normalpris kr. 299,- | Set til kr. 249,-

Champagne Saint Reol Grand Cru Demisec

Frankrig | Champagne
Bobler | Pinot Noir, Chardonnay
Normalpris kr. 299,- | Set til kr. 249,-
★★★★★★ | 86 Pts. | Andrup Vin

Jeg har det nogle gange lidt svært med de her mellemsøde bobler. Ikke fordi de ikke kan smage godt, men det bliver sådan en fornemmelse af, at man sætter sig mellem to stole og måske ikke har så nemt ved at finde ud af, hvad pokker man skal bruge den til. Der er en ganske markant sødme i denne Demisec, der har 45 gram restsukker pr. liter. Det er absolut til at smage og fornemme, for det bringer den over i en kategori, hvor det er de færreste madretter, den egner sig til, men hvor det også er de færreste desserter. Den er bestemt ikke sød nok til kransekagen nytårsaften – og er først og fremmest en aperitif-Champagne. Men der hører jeg bare til dem, der hellere vil have en aperitif, der renser munden og strutter af elegance, og det gør denne ikke helt.